DANMARKS GEOLOGISKE SEVÆRDIGHEDER

Forside

Mere om bogen
Indhold, Sider, Anmeldelser
Nyt syn på istidslandskabet

Køb bogen!
Der er endnu få eksemplarer tilbage. Køb hos Godsets Vin og få bogen leveret til døren.

Debat
Se debatartikler og deltag i debatten med dine spørgsmål

 

Troels V. Østergaard
Næsvangsvej 8
4550 Asnæs
59651393

 

Danmarks Geologiske Seværdigheder er en usædvanlig bog. Det er første gang, der er lavet en landsdækkende guide til de mest typiske landskaber og bedste geologiske lokaliteter, og det er første gang en geologisk fører er skrevet for almindelige mennesker uden særlige forkundskaber.

Danmarks Geologiske Seværdigheder er også usædvanlig ved at bryde med en hundredårig tradition for tolkningen af de danske istidslandskaber. Det er 100 år siden at Vejrhøjbuen i det nordvestlige Sjælland blev tolket som en randmoræne, der skulle være dannet af en gletschertunge, som skubbede materiale op foran sig (»isen som bulldozer«). Og siden har forestillingen om isen som bulldozer gennemsyret langt størsteparten af, hvad der er blevet skrevet om det danske istidslandskab.

Den forestilling gør vi op med, og vi inviterer læserne til at kaste et uhildet blik på landskaberne og med egne øjne se, at bulldozer-modellen ikke kan være rigtig. Landskabets former og de materialer, der ligger under muldlaget, passer langt bedre med en model, der siger, at de er dannet ved nedsmeltning af et arktisk isskjold.

Vi ved, at nedsmeltningsmodellen er kontroversiel, og at mange vil føle deres barnetro og børnelærdom trådt for nær af den slags tanker. Men vi mener, at tiden må være inde til, at man inddrager al den nyeste viden om klimaforholdene under istiden, om gletscherisens fysik og dynamik og om landskabernes former og istidslagenes sammensætning i tolkningen af landskabet. Og vi mener, at gør man det, bliver resultatet en nedsmeltningsmodel, som den vi beskriver i bogen.

Gå på opdagelse her på sitet - og hjælp med til at gøre det bedre med dine spørgsmål, kommentarer og ideer til gode lokaliteter for andre geologiinteresserede!

Send dit spørgsmål, dine kommentarer og ideer til info@geologiskesevaerdigheder.dk.

Vil du have besked, når der er nyt på debatsiden, så send en mail til samme adresse.

 

 Danmarks Geologi; Bornholms Geologi; Dyrehaven Møns Klint; Stevns Klint; Odsherred; Svanninge Bakker; Skagen; Råbjerg Mile; Lønstrup Klint; Gram Lergrav; Vadehavet